«… en elementært spændende historie …»

Ny anmeldelse av Slagside  – denne gangen på Barnebokkritikk. Anmelderen er danske Mai Misfeldt, og hun skriver så mye fint at jeg blir helt overveldet.

Der er flere grunde til, at anbefale romanen Slagside: Det er en elementært spændende historie, den handler om skam og aggression på en måde, jeg ikke før har læst, den undgår kønsstereotypier, og rent sprogligt er den så smukt skrevet.

[…]

Sævareid er hundred procent tilstede hos sin hovedperson, hun forklarer ikke bag om ryggen på hende, men lader hende selv træde frem, og lader på den måde også læseren selv arbejde med at sammensætte billedet af hende […] Det er Heidi Sævareids fortjeneste at kunne sprogliggøre, hvordan det føles inde i Vildes krop – læg mærke til, hvordan sætningerne ændrer tempo, bliver en lang strøm, når Vildes angst og paranoia stiger.

[…]

[L]angsomt tipper bogen og med den læseren, synker dybere og dybere ned i et svært eksistentielt hav, sådan at selve læseoplevelsen faktisk føles som at få slagside. Det tager tid at komme sig efter.

Misfeldts lesning er også interessant fordi hun vektlegger skam som en drivende kraft i romanen. Det var i grunnen ikke noe jeg selv tenkte aktivt på da jeg skrev boken, men nå ser jeg at det er veldig treffende å lese den i lys av nettopp skam.

I tillegg er det en ære å ha blitt sammenlignet med Hanne Ørstavik:

Det, der især fik mig til at tænke på Ørstaviks roman, var romanens tone og dens fokus på meget subtile bevægelser både i det enkelte menneske og mellem mennesker. Begge romaner skriver sig ind på nogle svære og ikke let definerbare følelser, og de indkredser diffuse begær og aggressioner, der både kan give sig udslag i selvtugt og disciplinering.

Alt i alt – veldig glad for denne anmeldelsen!

2948-20160918181910000000000

 

«…på tide at Heidi Sævareid får Brageprisen…»

I kveld avgjøres det hvem som får Brageprisen! Jeg skal ikke stikke under en stol at jeg er nervøs, men samme hva som skjer, er jeg takknemlig for anmeldelsen som sto på trykk i Dagbladet forrige lørdag! Der skriver kritiker Marie Kleve at det er på tide at jeg får prisen, og kommer også med disse godordene:

Den er spennende som en krimroman og språklig knallsterk, og det er strimer av lys i mørket.

Sævareid er også en fantastisk god observatør. Språket er følsomt og fysisk, med krystallklare beskrivelser av tilsynelatende små, men viktige detaljer som forteller så mye om både hovedpersonen selv, som tenker disse tankene, og om folkene hun observerer. Alle disse små tingene som gjør et menneske, bevegelsene som avslører oss, dobbeltbunnede utsagn.

I tillegg har jeg fått terningkast 5. Hurra for det!

2948-20160918181910000000000
Boken.